Jeg bor i en toværelses på tredje sal uden elevator. Da jeg overvejede at få hund sagde alle at det var en dårlig ide. “Hunde skal have have.” “Du har ikke plads.” “Det bliver for besværligt.” Men jeg ville så gerne have hund at jeg besluttede mig for at prøve alligevel. Nu har jeg haft min hund i halvandet år, og ja, det er mere besværligt end hvis jeg havde hus med have. Men det kan faktisk godt lade sig gøre hvis du er indstillet på at tilpasse dig.

Det første jeg skulle indse var at lejlighedslivet kræver meget mere planlægning. Når du har have kan hunden bare gå ud og tisse. Jeg skal på tur hver gang. Det betyder minimum fire ture om dagen – morgen, middag, eftermiddag, aften. Og det er ikke bare fem minutters ture. Det er minimum 20 minutter hver gang fordi vi skal ned, ud, finde et sted hunden kan tisse, og tilbage igen. Det blev hurtigt klart at mit gamle spontane liv var ovre. Nu lever jeg efter hundens tidsplan, og det er ikke til diskussion.

Trapperne er en udfordring

Tredje sal uden elevator lyder ikke af meget, men når du skal op og ned fire til seks gange om dagen bliver det faktisk til en del motion. De første måneder bar jeg hvalpen fordi hendes led ikke måtte belastes for meget. Det var træning. Nu går hun selv, men der er stadig dage hvor hun er træt efter en lang tur og næsten ikke gider gå op. Så må jeg motivere hende med godbidder eller i værste fald bære en 25 kilo hund op ad tre etager. Det er ikke optimalt, og jeg overvejer faktisk at flytte til stueetage når lejemålet udløber.

Der er også praktiske problemer med trapper. Når hvalpen skulle lære at være renlig skulle jeg reagere lynhurtigt. Men at komme ned fra tredje sal tager tid. Der var mange uheld i entreen fordi vi ikke nåede ud i tide. Jeg blev rigtig god venner med dem der bor i stuen fordi jeg konstant måtte forbi og sige undskyld. Nu er hunden heldigvis renlig, men de første måneder var stressende på den måde.

Pladsen er faktisk nok

Min lejlighed er lille – 55 kvadratmeter. Jeg troede det ville være for småt, men det er faktisk okay. Hunden har sin seng i stuen, hendes foder- og vandskål i køkkenet, og hendes legetøj ligger spredt overalt som det gør alle steder. Ja, det føles sommetider lidt tætpakket, men hun klager ikke. Hunde bruger faktisk ikke ret meget plads når de er inde. Det meste af tiden ligger hun bare og sover alligevel.

Det der betyder mere end kvadratmeter er at hun får nok stimulation udenfor. Vi går lange ture hver dag. Minimum en time morgen og en time aften, ofte mere. Vi besøger hundeskove hvor hun kan løbe løs og lege med andre hunde. Vi træner ude i naturen. Fordi vi ikke har have betyder det at all hendes aktivitet sker udenfor, og det tvinger mig faktisk til at være mere aktiv end jeg ville være hvis vi bare havde en have. Så på den måde er det faktisk bedre for både hunden og mig.

Naboskab betyder alt

At bo i lejlighed med hund betyder du påvirker dine naboer. Din hund gør måske, den tramper på gulvet, den lugter måske i opgangen hvis den er våd. Jeg var super nervøs for hvad naboerne ville sige. Men jeg var proaktiv omkring det. Jeg bankede på hos alle mine naboer og fortalte at jeg fik hvalp, gav dem mit nummer hvis der blev problemer, spurgte om de havde allergier eller var bange for hunde. De fleste var faktisk positive, og et par af dem har selv hunde.

Der var én gang hvor min hund gøede meget en hel nat fordi hun var syg. Næste dag gik jeg rundt med chokolade og undskyldte. Naboerne var forstående fordi de vidste det ikke var normalt. Den gode relation til naboerne betyder at de er tolerante når der er problemer, og jeg prøver at være hensynsfuld til gengæld. Jeg går aldrig ture kl 6 om morgenen selvom hunden gerne vil, fordi jeg ved at trapperne larmer. Vi venter til kl 7. Små hensyn der gør en stor forskel.

Logistikken er en udfordring

Når jeg skal handle eller til læge eller noget andet hvor hunden ikke kan være med, hvad gør jeg så? I et hus kan hunden være i haven. I en lejlighed er hun inde. De første måneder kunne jeg ikke lade hende være alene i mere end 30 minutter uden at hun gøede eller ødelagde ting. Det betød at jeg skulle planlægge alt. Handle mens min kæreste var hjemme. Tage hunden med til steder hvor det var tilladt. Nogle gange måtte jeg faktisk springe ting over fordi jeg ikke kunne finde en løsning.

Nu kan hun være alene i et par timer, men det krævede måneder af træning. Og stadig planlægger jeg mit liv omkring hunden på en måde folk med have ikke behøver. Men det er blevet rutine. Det er bare sådan mit liv er nu. Og ærligt tror jeg ikke det havde været meget anderledes med have – hunden skulle stadig være en del af planlægningen.

Være kreativ med træning

Uden have skal jeg være kreativ med træning. Vi træner kommandoer i lejligheden – sit, dov, bliv, kom. Vi øver tricks. Vi gør duftspil hvor jeg gemmer godbidder rundt i lejligheden og hun skal finde dem. Det holder hendes hjerne i gang. Men for rigtig fysisk motion er vi afhængige af at komme ud. Det betyder at dårligt vejr påvirker os mere. Når det pisseregner i flere dage i træk bliver hunden rastløs fordi hun ikke får brændt nok energi af. På de dage bliver jeg kreativ med indendørs aktiviteter.

Jeg bruger også meget træning på selve gåturene. Vi øver at gå pænt i snor, at komme når jeg kalder, at ignorere distraktioner. Vores gåture er ikke bare motion – de er træningssessioner. Det gør dem mere interessante for både hunden og mig. Vi lærer sammen mens vi går. Det fungerer faktisk rigtig godt, og jeg tror det er en af grundene til at min hund er ret velopdragen på trods af at vi bor i lejlighed.

Ville jeg anbefale det?

Hvis du bor i lejlighed og virkelig gerne vil have hund, så kan det godt lade sig gøre. Men vær ærlig med dig selv om du har tid og energi til de mange daglige ture. Hvis du er typen der helst bliver inde i dårligt vejr, så er lejlighedshund måske ikke for dig. Hvis du gerne vil kunne forlade huset spontant uden at tænke over hunden, så vent til du har have. Men hvis du er okay med at strukturere dit liv omkring hunden og er villig til at gå tur uanset vejr, så fungerer det fint.

Og få hjælp til træningen. Læs mere om grundlæggende hundetræning. Fordi når du bor i lejlighed er det ekstra vigtigt at hunden er velopdragen. Den skal kunne være stille når naboer sover. Den skal kunne gå pænt i snor i trange trapper. Den skal kunne være alene uden at lave problemer. Det kræver god træning, og det er lettere med professionel hjælp end at forsøge selv. Mit lejlighedsliv med hund fungerer fordi jeg investerede i ordentlig træning fra starten. Uden det havde det nok ikke gået.