På trods af at der bliver bygget lejligheder i ét væk på Amager, er der stadig store boligområder med villaer, i f.eks. Tårnby, Vestamager og Dragør. Her er det oplagt selv at vaske bilen – for derved at kunne have en så flot bil som muligt, og samtidig bibeholde en høj salgsværdi på bilen.
Husk altid at tjekke din lokalplan om det er tilladt at vaske bil i dit område. Typisk kan der være begrænsninger hvis der er indført kloakseprarering.
Det skal du have
Til at vaske din bil grundigt på hjemmeadressen skal du have en højtryksrenser og en professionel Kärcher skumlanse eller Nilfisk Skumlanse.
Skumlansen gør det muligt for dig at forvaske bilen med skum. Den gør det at den tager et forvaskeprodukt om komprimerer det sammen med vand gennem nogle filtre, så det i sidste ende bliver rent skumbad over bilen.
Det gør at langt det meste skidt på bilen bliver trukket af bilen, inden du går i gang med selve håndvasken, hvilket minimerer risikoen for at ridse bilen.
Udover skumlansen skal du have dig en fælgrens, fælgbørste, flyverustfjerner, tjærefjerner, forvaskeprodukt, vaskespande, og sidst med ikke mindst en lakforsegling.
Går du all-in kan du også overveje at anskaffe dig en polermaskine – men det kræver trods alt en lidt større tidsinvestering end de andre produkter, for at få din bil til at stå skarpt!
Sådan gør du
Til den daglige rengøring af bilen, bør du følge denne proces:
- Spul bilen af for det værste skidt med højtryksrenseren
- Rengør dine fælge med fælgrens og evt. fælgbørste
- Forvask bilen med skumlanse og forvaskeprodukt, spul restprodukt af
- Vask bilen med autoshampoo, spul restprodukt af
- Har du ikke en lakforsegling på bilen, påfør da f.eks. en vådforsegler. Dette kan også gøres med skumlansen for visse produkter.
- Tør bilen af med et mikrofiberhåndklæde
Af og til – og det kommer i høj grad an på hvor mange kilometer du kører, bør du rengøre for flyverust og tjære. Det er lidt nemmere at se på en hvid bil end f.eks. en sort bil, men hvis lakken begynder at føles rug, så bør du behandle.
For flyverust fungerer det simpelt ved at spraye flyverustfjerner over hele bilen og herefter afspule bilen. Du kan evt. vælge at lægge forvaskeprodukt udover og derefter vaske bilen, men ikke strengt nødvendigt.
For at fjerne tjære, brug da en tjærefjerner. Her er det optimale at du kun benytter det hvor der er behov. Vigtigt er det at du spuler grundigt af efter at du har fjernet tjæren, og vær opmærksom på at hvis du har en lakforsegling i form af f.eks. en voks, så kan tjærefjerner tage lidt af piften af effekten fra din voks.